Styrk din virksomheds grønne omstilling

Få sparring om grøn omstilling – uden at det koster dig noget. Vi skaber en skræddersyet løsning til din virksomhed – fra klimaregnskab og ESG til certificeringer og kommende lovgivning.

Grøn omstilling handler ikke kun om klima – det handler også om din forretning. Når du arbejder med det, kan det fx betyde, at du:

  • reducerer dine omkostninger gennem energibesparelser
  • står stærkere over for kunder og samarbejdspartnere
  • lever op til krav fra banker og investorer
  • styrker din konkurrenceevne og brandingværdi
  • tiltrækker nye kunder og medarbejdere

Kom i gang – eller videre

Er du i tvivl om, hvor du skal starte, eller hvordan du kommer videre? Vi hjælper dig med at skabe overblik over mulighederne og prioritere de indsatser, der giver mest mening for jeres virksomhed. Sammen finder vi frem til konkrete tiltag, der kan styrke både forretningen og jeres bæredygtighedsarbejde.

Sådan kan vi hjælpe din virksomhed

Fold alle ud

ESG og klimaregnskab

Vi hjælper dig med at arbejde struktureret med bæredygtighed og dokumentation. Vi kan fx vejlede din virksomhed om:

  • ESG-rapportering: en virksomheds afrapportering om dens arbejde med miljø (Environment), sociale forhold (Social) og god ledelse (Governance).
    En ESG-rapport indeholder bl.a. oplysninger om virksomhedens målsætninger og handlinger for at nedbringe fx klimaaftrykket og forbedre sociale forhold.
  • Klimaregnskab: en opgørelse over, hvor meget CO₂ en virksomhed udleder, med henblik på at måle, styre og reducere virksomhedens klimaaftryk.

Forankring i strategi, organisation og drift

Vi hjælper dig med at få omsat bæredygtige hensigter til konkrete handlinger og forretningsværdi.

  • Mulighederne: vi identificerer de bæredygtighedsindsatser, der kan styrke forretningen og skabe konkret værdi – både for miljøet og bundlinjen.
  • Struktur i din virksomheds bæredygtighedsarbejde: vi hjælper med at skabe overblik og prioritere de indsatser, der giver mest mening for din virksomhed.
  • Forankring i organisationen: vi hjælper med at få organisationen og medarbejdere ombord, så bæredygtighed bliver en integreret del af din virksomheds kerneaktiviteter.

Lovgivning og krav fra kunder

Kravene til virksomheder ændrer sig, og kan være svære at navigere i. Vi hjælper dig med at forstå, hvad der gælder for din virksomhed, og hvad det betyder i praksis, fx:

  • Krav fra kunder og samarbejdspartnere: indblik i, hvad de efterspørger
  • Lovgivning: indblik i relevante, branchespecifikke lovkrav (fx emballage, digitalt produktpas, ecodesign)

Energi, ressourcer og cirkulære løsninger

Vil du reducere din virksomheds forbrug og finde mere effektive løsninger? Vi hjælper dig med at identificere muligheder for:

  • energibesparelser, der sænker dit forbrug og dine omkostninger
  • ansvarligt indkøb og ressourceforbrug, der sikrer mere miljøvenlige valg og optimeret brug af materialer/ressourcer
  • cirkulære løsninger, der både mindsker spild og åbner for nye forretningsmuligheder gennem genbrug af ressourcer

Troværdig kommunikation og certificeringer

Vil du fortælle om din virksomheds grønne indsatser, men vil du være sikker på, at kommunikationen er troværdig?

Vi hjælper dig med at kommunikere dit arbejde klart og troværdigt, så du undgår greenwashing. Vi kan også give dig indblik i relevante og branchespecifikke certificeringer.

Rekruttering til grønne initiativer

Har du brug for flere hænder til at arbejde med grøn omstilling? Vi hjælper dig med at finde medarbejdere til konkrete opgaver, fx:

  • dataindsamling
  • analyser
  • kommunikation

I Københavns Erhvervshus har vi stor erfaring med rekruttering. Vi hjælper virksomheder som din med at finde de helt rette medarbejdere til konkrete opgaver i den grønne omstilling.

Har du noget andet i tankerne?

Du er også velkommen til at tage fat i os om andre emner inden for grøn omstilling. Vi tager udgangspunkt i din virksomhed og dine behov.

Kontakt os

Københavns Erhvervshus

Gammel Køge Landevej 43

2500 Valby